Sådan skriver du krimier

Verdens måske mest navnkundige seriemorder er Jack The Ripper.

Han huserede i 1880´ernes London i kvarteret omkring Whitechapel, og han erindres endnu for sine bestialske forbrydelser.

De forfærdende forbrydelser gjorde ham mindeværdig.

Kriminalromanens byggesten

Selvom Bibelen ikke er en krimi, har genren lært en del fra bøgernes bog.

Næsten alle krimier forbryder sig således imod et eller flere af de ti bud om, at man hverken må stjæle, slå ihjel, lyve, begære sin næstes hustru og den slags.

Tænk på, hvor tit overtrædelsen af disse formaninger er indledningen på en krimi med mord, hor, utroskab og vold.

Når du skriver krimier, bør du overholde tre simple regler.

1. Alle personer og mistænkte skal introduceres relativt tidligt i fortællingen. Og ikke først i sidste kapitel.

2. Alle spor og ledetråde skal præsenteres på samme tid og måde for både detektiv og læser, så begge kan deltage i jagten på forbryderen.

3. Løsningen skal være logisk og åbenbar, når detektiven forklarer det til sidst. Det er hele grunden til, at vi læser dem. Vi lægger puslespil. Puslespillet skal gå op.

Netop arbejdet med at lægge de mange brikker i puslespillet er afgørende. Det er nødvendigt med flere mistænkte og gerne flere motiver. Så kan hovedpersonen navigere mellem disse og tage læseren med på rejsen mod den endelige opklaring.

Mindeværdig Detektiv

I forbindelsen med skrivearbejdet på vores kriminalromaner udarbejdede vi den såkaldte 3M-model.

Den er med til at skabe struktur og disciplin, og rammerne kan give fantasien meget bedre vilkår.

Det kan være en glimrende rettesnor, når du arbejder med den klassiske krimi.

Først og fremmest skal din detektiv være mindeværdig.

Du kan hjælpe figuren på vej ved at gøre ham eller hende excentrisk, klog, talentfuld eller proppe en række skøre vaner ned i deres tilværelse.

Det er med til at adskille dem fra den almindelige person.

Som udgangspunkt bør figurerne være ekstraordinære og gerne fyldt med fejl, arrogance, vold, manglende empati eller andre utiltalende karaktertræk.

Lisbeth Salander, Carl Mørck og Sherlock Holmes er alle fyldt med fejl. Ja, for nogle læsere vil de tilmed virke afstumpede og utiltalende. I hver fald ved første møde.

Det er forfatternes kunstgreb, da læserne ellers ikke accepterer personernes overlegne deduktionsevner, hvis ikke de også har fejl.

Mindeværdig Modstander

I virkeligheden begås de fleste forbrydelser af såre almindelige, nærmest uinteressante mennesker, som ofte ikke er de store begavelser, og hvor forbrydelsen let lader sig både opdage og opklare.

Den slags ville ikke hæve sig synderligt op fra sidernes bogstaver.

Det ville blive kedeligt for læseren at følge disse ordinære forbrydelser og ikke værd for en detektiv at beskæftige sig med.

En mindeværdig helt kræver derfor en mindeværdig skurk, der er hans lige.

En mindeværdig detektiv uden en mindeværdig modstander bliver hurtigt til pligtlæsning.

Derfor skal man skabe en mindeværdig modstander.

En ofte anvendt teknik er, at lade forbryderen være detektivens spejlbillede og matche hans IQ og evner.

Sherlock Holmes har sin ærkefjende i skikkelse af professor Moriarty, der er mindst lige så klog, men bruger sine evner i ondskabens tjeneste.

Dermed bliver de ikke bare dødsfjender, men også et perfekt litterært makkerpar.

Mindeværdig Forbrydelse

Det er ikke kun detektiven eller modstanderen, der skal være mindeværdig. Også selve forbrydelsen skal være exceptionel.

Her anvendes ofte mord som omdrejningspunkt, fordi mord i litterær forstand er godt, da det ikke gøres ugjort. Mord er uigenkaldeligt.

Store, komplicerede og spektakulære forbrydelser er også godt. Forbrydelsen skal være både detektivens og læsernes tid værd at beskæftige sig med.

Årligt stjæles der over 60.000 cykler herhjemme. Men en kriminalroman, hvis eneste plot er tyveriet af en cykel, er svær at se som den næste bestseller.

Derimod skrives der fortsat nye bøger om seriemorderen Jack the Ripper, der spredte død og rædsel. Fordi mordene aldrig blev opklaret. Fordi de var modbydelige. Og fordi de var mindeværdige.

Så brug 3M-modellen, når du arbejder med krimigenren.