Havfruens Død

Hendes majestæt Dronningen er død.

En rystet nation kæmper med sorgen over landets royale overhoved, da nye begivenheder tvinger nationen i knæ. En serie nøje planlagte terroraktioner mod udvalgte steder og personer, bringer Danmark på randen af opløsning.

Den hårdt kvæstede kriminalkommissær Henning Lorentzen og hans assistent, Louise Jensen kastes ud i en hæsblæsende jagt i det endelige opgør med den superintelligente milliardærsøn Sebastian de la Cour.

Havfruens Død er den hæsblæsende afslutning af trilogien om terrororganisationen Manus Albino. Bogen udkom 30. november 2011 på Byens Forlag.

Læs de gode anmeldelser vi har modtaget

Uddrag

Han stak sin hånd ind og prikkede tilskikkelsen. Han mærkede det bløde kød gennem tøjet og prikkede hårdere til hende, men stadig ingen reaktion. Så nev han hende i flæsket, så hårdt han kunne og drejede rundt. Den slags var mindst lige så effektivt som en nål eller syl, når man skulle teste om en person blot foregav at være besvimet. Ingen kunne modstå kroppens instinkt til at vride sig, når den blev udsat for så koncentreret smerte.

Hans stærke fingre drejede rundt i flæsket, men der kom ingen reaktion. Han tog hånden ud af kisten igen og fandt nøglerne frem. To forskellige. Med vante bevægelser åbnede han de fire låse, som holdt låget på plads. Han tjekkede gennem hullet, at skikkelsen ikke havde bevæget sig, inden han satte nøglen i den sidste lås og løftede forsigtigt låget op.

Lejemorderen kiggede ned på sit offer. Louise Jensen lå som en død i sin kiste.

9788799816705