Sommetider må man lige knibe sig selv i armen.
Vores krimiserie om Manus Albino har nået en vild milepæl.
På Mofibo har læsere/lyttere nu brugt mere end 200.000 timer i selskab med figurer skabt af os.
Nærmere bestemt 229.104 timer.
Eller 13.746.240 minutter.
Eller 824.774.400 sekunder.
Ja, det bliver hurtigt meget store tal.
Måske er det bedre at regne i år …
229.104 timer svarer til cirka 26 år.
Tænk at vores krimiserie om Henning Lorentzen, Louise Jensen, Thomas Kokdahl og alle de andre personer har fået lov til at komme ind i stuerne hos så mange læsere og lyttere.
Og så har vi endda slet ikke regnet timerne med, som læserne har brugt i selskab med den trykte bog …
Det havde vi aldrig drømt om, da vi startede på serien for mere end 10 år siden.
Lige nu lægger vi sidste hånd på femte bind i serien, og vi glæder os til at dele den med mange nye læsere.
Vi er så utroligt taknemmelige for hver eneste læser og lytter.
Så tusind, tusind tak fordi I er med til at få drømme til at gå i opfyldelse.
Vi lover at gøre vores bedste for at skrive et forrygende femte bind 🙂
Har du lyst til at læse eller lytte med, kan du finde serien hos Mofibo lige her
Søren & Morten Ellemose
Juli 2022